RAMCON opkøber LabVision AB

Vi er glade for at kunne meddele, at RAMCON har opkøbt virksomheden LabVision AB samt alle tilknyttede aktiviteter, gældende fra d. 14. april 2023.

Vi er glade for at kunne meddele, at RAMCON har opkøbt virksomheden LabVision AB samt alle tilknyttede aktiviteter gældende fra d. 14. april 2023. Dette udvider vores tilstedeværelse i Sverige og styrker vores position i Norden. Med dette opkøb overtager RAMCON LabVision-teamet, hvilket sikrer et fortsat højt niveau af viden og erfaring samt distributionen af BMG Labtech produktporteføljen i Sverige. Alle LabVision-kontrakter og aftaler vil blive overholdt af RAMCON.

"Dette er en stor dag", udtaler Axel Sjöblad, administrerende direktør for Ramcon A/S. "Vi ser frem til at styrke vores team samt udvide samarbejdet med vores langvarige partner BMG Labtech, hvor vi nu udover vores nuværende markeder i Danmark, Norge og Finland også kan tilbyde de innovative og markedsførende mikroplade-læsere i Sverige grundet det
fantastiske arbejde, som LabVision har udført."

Mikael Hollmark, administrerende direktør for RAMCON Sverige, fortsætter: "Vi glæder os til at byde vores nye og meget erfarne kolleger velkommen til vores organisation, når vi byder LabVision-teamet velkommen til RAMCON og derved øger vores evne til at være tæt på og yde yderligere support til vores kunder."

Tomas Englund, administrerende direktør for LabVision AB, udtaler: "At blive en del af RAMCON har stor betydning for både os, vores kunder og vores nøglesamarbejdspartner BMG Labtech. Opkøbet forbedrer vores evne til at imødekomme vores kunders behov, øger vores markedsandel og styrker vores førende position inden for mikroplade-detektion."

Om os:
RAMCON er en fokuseret distributør og består af over 80 ansatte fordelt på salg, support og service i Norden. Vi fokuserer på salg, support og service på Industrial, Medical, Chemical og Life Science markedet i de nordiske lande. Vores styrke er at kende vores kunders behov samt et stort markedskendskab.

Pressekontakt